EN LÆRKE LETTED

 

Med afsæt i besættelsestiden tager vi deltagerne med ned af mindernes allé. Vi mindes  rationeringsmærker, mørklægning og udgangsforbud. Hvad skete der i os og omkring os ved befrielsen, samt i tiden derefter, hvor nye fænomener som jitterbug, tyggegummi, ”nyloner” og friske appelsiner så dagens lys?


Undervejs inddrager vi deltagerne – både dem, der selv har oplevet tiden, men også dem, der mindes den gennem erindringer fra familiemedlemmer. Smagen af Rich’s, duften af brylcreme og lyden af en gammel rejsegrammofon indgår som elementer, der er med til at stimulere sanserne og sætte gang i samtalen. Erindringsfabrikken serverer undervejs Richs' kaffeerstatning og skaber på den måde en levende ramme for deltagernes erindringer.


Foto: Maia Victor-Dose